Saaledes vil der blive gjort ende paa synden med al den elendighed og fordærvelse, den har frembragt. Salmisten siger: "Du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres navn evindelig og altid. Fienderne er ikke mere, de er ødelagte evindeligen." (Sal. 9:6,7) Johannes vidner i Aabenbaringen, at han saa fremad til den evige tilstand og hørte en lovsang fra verdensaltet, som ikke blev forstyrret af en eneste mislyd. Han hørte, at enhver skabning i himlen og paa jorden lovede Gud. (Aab. 5:13) Da vil der ikke være nogen fortabt sjæl til at bespotte Gud, - ingen sjæl, som vrider sig i evig pine; ingen elendige væsener i helvede vil blande deres skrig med de frelstes sang. |