Valdensernes missionærer angreb satans rige, og mørkets magter vaagnede op til større aarvaagenhed. Enhver bestræbelse for at fremme sandheden blev iagttaget af det ondes fyrstel, og han opvakte frygt hos sine tilhængere. De pavelige førere saa et varsel om fare for sin sag i det arbejde, som disse ringe, omrejsende missionærere udførte. Dersom sandhedens lys fik lov til at skinne uhindret, saa vilde det bortjage vildfarelsens tunge skyer, som indhyllede folkene. Det vilde henvende menneskenes sind alene til Gud og vilde tilsidst omstyrte Roms herredømme. |