Det er een ting at gå med på Helligåndens virke generelt, - men noget andet at acceptere Hans virke som et irettesættende kald til anger. Mange mærker et køligt forhold til Gud, en erkendelse af deres trældom til selvet og synd; de må anstrenge sig for en fornyelse; men de korsfæster ikke selvet. De giver ikke sig selv helt over i Kristi hænder, eftersøger guddommelig kraft til at gøre Hans vilje. De vil ikke lade sig forme efter den guddommelige lignelse. De erkender deres ufuldkommenheder i almindelighed, men de opgiver ikke deres særlig konkrete synder. Den gamle selviske natur får styrke ved enhver forkert handling. |