Den tabte mønt, som Frelseren omtaler i lignelsen, lå vil i smuds og snavs, men den var dog en sølvmønt. Ejerinden søgte efter den, fordi den havde værdi. Således er enhver sjæl agtet dyrebar i Guds øjne, ligegyldig hvor fordærvet den er af synd. Ligesom et pengestykke bærer regentens billede og indskrift, således bar også mennesket ved skabelsen Guds billede og indskrift. Selv om denne indskrift ved syndens indflydelse nu er blevet beskadiget og utydelig, så findes dog spor deraf tilbage i enhver sjæl. Gud ønsker at redde denne sjæl og atter at indridse i den sit eget billede i retfærdighed og hellighed.