Dette Babel af stammer, dyrenes støjen og drivernes råb, frembragte en sådan forvirring lige uden for de hellige afdelinger af templet, at de, som tilbad indenfor, blev forstyrrede, og de ord, som man henvendte til dem højeste Gud, blev overvældet af al den støj, som fyldte det tempel, der var bygget til hans ære. Og dog var jøderne overordentlig stolte af deres fromhed og ihærdige med deres ydre former. De glædede sig over deres tempel og anså ethvert ord, der blev talt mod templet, som gudsbespottelige. De var meget strenge med hensyn til at udføre alle ceremonier i forbindelse dermed. Man de tillod alligevel deres lyst til penge og magt til at neddysse disse skrupler, indtil de ikke engang vidste, hvor langt de havde vandret bort fra offertjenestens oprindelige renhed, således som Gud selv havde fastsat for dom.