Hele dagen efter, at Kristus havde renset det vanhellige tempel, helbredte han de syge og hjalp de lidende. Nikodemus havde set, med hvilken inderlig kærlighed han havde taget imod og hjulpet de fattige og undertrykte. Han havde helbredt deres sygdomme og bortfjernet deres sorg, ligesom en kærlig fader ville behandle sine lidende børn. Ingen, som bad om hjælp, blev sendt bort uden at blive bønhørt. Mødre glædede sig over deres små, som havde genvundet deres helbred, og taknemmelige stemmer lød i stedet for gråd og smertefulde sukke. Jesus havde undervist det urolige, nysgerrige folk hele dagen og havde talt med de skriftkloge og de øverste og bragt deres stolte indvendinger til tavshed ved deres ords visdom. Nikodemus turde ikke andet end tro, at han var sendt af Gud, efter at han havde set og hørt alle disse underfulde ting, og efter at han havde ransaget de profetier, der henviste til Jesus som den kommende Messias.