Pilatus så, at den anklagede var en mand, som bar mærker af vold; men han havde et roligt og ædelt ansigt og viste en værdig adfærd. Mange mennesker var blevet fremstillede for den romerske landshøvding; men aldrig før havde nogen stået for ham, som lignede dette menneske. Han så ikke noget spor af forbrydelse på hans ansigt, og der var noget i denne fanges udseende, som vakte hans medfølelse og agtelse. Han vendte sig til præsterne, som stod uden for døren, og spurgte: "Hvad anklage har I at fremføre mod denne mand?" |