Kristus havde levet tre og tredive år i verden. Han havde været genstand for dens foragt, had og bespottelse; han var blevet fordømt og korsfæstet. Idet han nu skal opfare til sin herligheds trone og betænker, hvor utaknemmelig det folk har været, som han kom for at frelse, vil han så ikke nu nægte dem sin medlidenhed og kærlighed? Vil han ikke fæste sin kærlighed til den verden, hvor man sætter pris på ham, og hvor syndfrie engle tilbeder ham og venter på at gøre det, han byder dem? Nej, han lovede de elskede sjæle, som han forlod på jorden: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Før sin store kamp havde han bedt sin Fader, at han ikke vil borttage dem af verden, men at han ville bevare dem fra det onde, som er i verden.