Min mand helbred blev attet meget dårlig. Han led af hoste og ømhed i lungerne, og hans nervesystem var meget nedbrudt. Den ængstelse, han var på, det strenge arbejde i trykkeriet, sygdom og dødsfald i familien, mangel på sympati hos dem, der burde have stået ham bi i hans virksomhed, sammen med hans rejser og virksomhed som Prædikant var mere, end han kunne udholde. Han syntes at hentæres og nærme sig graven med raske skridt. Det så tungt og mørkt ud for os. Hvis ikke nogle få lysstråler lejlighedsvis havde gennemtrængt skyerne og indgydt os en smule håb, ville vi have fortvivlet. Det syntes undertiden, som om Gud havde forladt os.