Jeg blev henvist til en Tid, da Satan især triumferede. En Mængde Kristne blev dræbt paa den grusomste Maade, fordi de holdt sig til den kristelige Religion i deres Renhed. Præsteskabet havde Bibelen og bestræbte sig for at udrydde den af Jorden. Det blev Folk forbudt under Dødsstraf at læse den; og alle de Bibler, man kunde finde, blev opbrændte. Men jeg saa; at Gud havde særlig Omsorg for sit Ord. Han bevarede det. Til forskjellige Tider var Bibelen udryddet paa nogle faa Eksemplarer nær; Men HErren vilde ikke, at de helt fuldkomne udryddes; thi de sidste Dage skulde en saadan Mængde Bibeler udkomme, at enhver Familie kunde forskaffe sig den. Jeg saa, at Bibelen var Guds Folk til stor Trøst og Opmuntring paa de Tider, da der kun var faa Eksemplarer af den tilbage. Den blev læst i al Hemmelighed, og de, som nød dette ophøjede Privilegium, følte, at de havde havt en Samtale med Gud, med hans Søn Jesus og med hans Disciple. Men dette velsignede Privilegium kostede mange af dem Livet. Dersom de blev opdagede, blev de førte enten til Skarpretterens Blok, til Baalet eller til Fængslet, hvor de omkom af Hunger.