Den samme aften var der et bønnemøde, som jeg overværede, og da de andre bøjede knæ for at bede, knælede jeg bævende ned sammen med dem. Efter at to eller tre havde bedt, oplod jeg min mund i bøn, før jeg selv rigtig vidste af det, og Guds løfter så nu ud for mig som lige så mange dyrebare perler, som man kunne få ved blot at bede om dem. Den byrde og sjæleangst, jeg så længe havde følt, forlod mig, medens jeg bad, og Guds velsignelse kom over mig som den milde dug. Jeg gav Gud æren for, hvad jeg erfarede, men længtes efter mere. Jeg kunne ikke være tilfreds, før jeg var fyldt med Guds fylde. Usigelig kærlighed til Jesus fyldte min sjæl. Den ene bølge af herlighed efter den anden rullede hen over mig, indtil mit legeme blev stift. Alt undtagen Jesus og herligheden forsvandt for mig, og jeg vidste intet om, hvad der foregik omkring mig.