Jeg så, at den nærværende prøve angående sabbatten ikke kunne komme, før Jesu midlergerning i det hellige var fuldbyrdet, og han var gået inden for det andet forhæng, og at de kristne, som hensov, før døren til det allerhelligste blev åbnet, da midnatsråbet var afsluttet i den syvende måned i 1844, og som ikke havde holdt den rette sabbat, derfor nu hviler i håb; for de havde ikke det lys angående sabbatten, som vi nu har, siden den dør blev åbnet; sabbatten var ikke en prøvesten for dem således som for os. Jeg så, at Satan fristede nogle iblandt Guds folk på dette punkt. Fordi så mange gode kristne er hensovet i troens sejr uden at have holdt den sande sabbat, var de i tvivl om, hvorvidt den kunne være en prøvesten for os. |