På den anden side kan han lade sine kræfter fortære af mangel på anvendelse, eller forhindres på grund af dårlige vaner, manglende selvkontrol eller moralsk eller religiøs modstandskraft. Hans vej går nedad; han er ulydig mod Guds lov og mod sundhedslovene. Appetitten vinder sejr over ham; tilbøjelighederne fører af sted med ham. Det er lettere for ham at lade onde kræfter, som altid er aktive, trække ham nedad, end at kæmpe imod dem, og komme fremad. Udskejelser, sygdom og død følger efter. Dette er mange livs historie som kunne være nyttig til Guds sag og menneskeheden. |