Kongen samtykkede i denne anmodning, hvorpå Daniel samledes med sine tre venner, og de bragte sagen frem for Gud, idet de søgte visdom fra kilden til lys og kundskab. Skønt de ved kongens hof var omgivet af fristelser, så glemte de ikke deres ansvar over for Gud. De var fuldt overbeviste om, at hans forsyns styrelse havde sat dem, hvor de var, og at de udførte hans gerning, når de opfyldte sandhedens og pligtens krav. De havde tillid til Gud. Når de var i vanskeligheder og farer, havde de søgt ham om kraft, og han havde altid været nær med hjælpen.