Apostlen fremstillede sin tro på en klar og overbevisende måde og med en sådan jævnhed og oprigtighed, at hans ord havde en kraftig virkning. Hans tilhørere blev forbavset over hans visdom og veltalenhed. Men jo mere overbevisende hans vidnesbyrd var, jo dybere blev hadet hos dem, som modstod sandheden. Kejseren blev fyldt med raseri og bespottede Gud og Kristi navn. Han kunne ikke bestride apostlens argumenter eller måle sig med den kraft, som ledsagede sandhedens ord, så han besluttede at bringe dens trofaste talsmand til tavshed.