Disse tanker har en styrene magt over hele karakteren. Jeg ønsker at lægge jer er på sinde at I, hvis I vil, må altid have en guddommelig fælle med jer. »Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden af gøre? Vi er jo den levede Guds tempel, thi Gud har jo sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Som sindet dvæler over Kristus, er karakteren formet efter den guddommelige lighed. Tankerne er præget med en følelse af hans godhed og hans kærlighed. Vi betragter hans karakter, og således er han i alle vore tanker. Hans kærlighed omgiver os. Hvis vi bare stirrer et øjeblik på solen på sit højeste punkt, og vi så vender vore øjne væk, vil solens billede vise sig i alt hvad vi ser på. Således er det når vi beskuer Jesus, alt hvad vi ser på genspejler hans billede, retfærdighedens sol. Vi kan ikke se noget andet, eller tale om noget andet. Hans billede er inprentet i sjælens øje og påvirker enhver del i vort daglige liv, og blødgører og betvinger hele vor natur. Ved beskuelse, er vi tilpasset den guddommelige lighed, selv Kristi lighed. Til alle dem som vi omgås genspejler vi hans retfærdigheds klare og muntrer stråler. Vi er blevet omdannet i karakter; for hjerte, sjæl, og sind er oplyst ved genspejlingen fra ham som elskede os og gav sig selv for os. Her er der atter en erkendelse af en personlig og levende indflydelse som dvæler i vore hjerter ved tro.