Den næste morgen nåede vi New York by, og kom frem til bror Mood, som boede der. Der mødte vi brødrene Bates og Gurney. Min hoste blev værre. Jeg vidste at jeg måtte have hjælp, eller synke ned i sygdom. Jeg fik ikke nogen god nats hvile i flere uger. Jeg fulgte anvisningen i Jakob 5, og spurgte brødrene om at bede for mig. De bad alvorligt til Gud for mig. Men lige så ofte som jeg prøvede at bede, blev den afbrudt af en streng hoste. Jeg stolede på Guds løfter - "Bed og I skal få." Jeg prøvede at fortælle de tilstedeværende hvad jeg troede, men den strenge hoste forhindrede min tale. Jeg trak mig tilbage for at sætte lid til Herren: Jeg begyndte hosten som sædvanligt, men snart faldt jeg i søvn, og vågnede ikke op før dagslys. Så vågnede jeg i mit hjertes taknemmelighed, og pris til Gud i mine læber. Jeg mærkede himlens velsignelse hvile over mig. Min hoste var væk. Om morgnen bemærkede mine venner en filipens på mit ansigt, som blev større og spredte sig, og forlod mig ikke efter flere år. Jeg fik ikke flere problemer med hoste på den rejse.