I Jackson fandt vi menigheden i stor forvirring. I deres midte viste Herren mig deres tilstand, og jeg fortalte den del af det, som var klart for mig, som angik nogle tilstedeværendes forkerte handlemåde. C. og R. havde mange fordomme imod denne søster, og råbte: “Amen! amen!" og udviste en sejrrig ånd over hende, og ville ofte sige: "Sådan tænkte jeg!" "Det er præcis sådan det er!" Jeg følte mig meget forpint, og satte mig ned før jeg var færdig med at fortælle om synet. Så rejste C. og R. sig og formanede andre til at tage imod synet, og optrådte sådan at min mand irettesatte dem. Mødet lukkede i forvirring. Under familiebønnen den nat hos bror S’s, blev jeg igen taget bort i et syn, og den del af synet som var gået mig forbi, blev gentaget, og jeg fik vist R og S’s nedslående handlemåde, at deres indflydelse i kirken skulle skabe splid. De viste sig som ophøjede, og ikke Kristi ydmyge ånd. Jeg så hvorfor Herren havde skjult den del af synet som angik dem. Det var sådan de fik anledning til at vise hvilken ånd de var af. |