Præsterne skulle gå foran folket og bære arken med Guds lov inde i. Og idet deres fødder trådte ned i jordans flodbred, delte vandene sig oven fra, og præsterne fortsatte, medens de bar arken, som var et symbol på den guddommelige nærhed; og den hebræiske hær fulgte efter. Da præsterne var halvvejs over Jordan, begyndte de at stå på flodbreden indtil hele Israels hær var gået over. Her blev den aktuelle generation af israelitter overbevist over at Jordans vande var genstand for den samme kraft som deres fædre havde set ved det Røde Hav, for fyrre år siden. Mange af disse gik igennem det Røde Hav da de var børn. Nu gik de over Jordan, krigsmænd, fuldt udstyret til kamp. Efter at hele Israels hær var gået over Jordan, befalede Josua præsterne at komme op af floden. Lige så snart at præsterne med pagtens ark, kom op ad floden, og stod på tør land, rullede Jordan tilbage som før, og oversvømmede alle sine breder. Dette forunderlige mirakel for israelitternes skyld øgede deres tro. At dette forunderlige mirakel aldrig blev glemt, førte Herre Josva til at befale fremtrædende mænd, en fra hver stamme, skulle tage stene op fra flodens dyb, det sted hvor præsternes stod, medens den hebræiske hær gik over, og bære dem på deres skuldre, og rejse et mindesmærke i Gilgal, for at huske at Israel havde gået over Jorden på tør land. Efter at præsterne var kommet op fra jordan, fjernede Gud sin mægtige hånd, og vandene styrtede, som et mægtigt vandfald, ned i deres egen kanal.