Hvis hebræerne fortsatte med at adlyde Gud efter at de havde forladt Ægypten, og havde holdt hans retfærdige lov, ville han have gået foran dem og givet dem fremgang, og altid gøre dem til rædsel for de hedenske folk omkring dem. Men fulgte så ofte deres oprørske hjerter, og forlod Gud, og gik i afgudsdyrkelse, så han lod dem blive overvundet af andre folk, at ydmyge og straffe dem. Når de i deres pinsler råbte til Gud, hørte han dem altid, og oprejste en hersker til at udfri dem fra deres fjender. De var så forblindede at de ikke indrømmede at det var deres synder som havde fået Gud til at forlade dem, og efterlade dem svage og som bytte for deres fjender; men de tænkte at det var fordi de ikke var udstyret med kongelig myndighed til at befale over Israels hære. De havde ikke husket i taknemmelighed på de mange gange Gud havde taget dem i sin varetægt og store kærlighed, men ofte haft mistillid til hans godhed og barmhjertighed.