Dette gik kongen ind på, og nu samlede Daniel sine tre medbrødre, og tilsammen fremlagde de denne sag for Gud og søgte om visdom fra lysets og kundskabens store ophav. Endskønt de var i kongens hof og var omringet af fristelser, glemte de dog ikke sit ansvar ligeoverfor Gud. De havde en stærk tro på, at hans forsyn havde sat dem netop hvor de var, at de udførte hans gerning og efterkom sandhedens og pligtens fordringer. De havde tillid til Gud; de havde vendt sig til ham og bedet om styrke, da de stod rådvilde i fare, og han havde altid være dem en nærværende hjælp. |