Jesus græd over Jerusalem
Han græd ikke over sig selv, skønt han meget vel vidste, hvor hans vej førte hen. Foran ham lå Getsemane, hvor han skulle udkæmpe sin dødskamp. Han kunne også se Fåreporten, som man i århundreder havde ført offerdyrene ind igennem. Den ville også blive åbnet for ham, når han skulle "føres hen at slagtes, som et lam." Es..53, 7. Golgata, hvor korsfæstelsen skulle finde sted, lå heller ikke langt borte. Når Jesus hengav sig selv som et syndoffer, ville rædselens tætte mørke indhylle den sti, som han snart skulle betræde. Det var dog ikke tanken om d t dette, der kastede en skygge over ham i denne glædestime. Det var ikke tanken om hans overmenneskelige lidelse, der sænkede sig som en sky over hans uselviske ånd. Han græd over de tusinder af domfældte mennesker i Jerusalem; han græd, fordi de mennesker, som han var kommet for at velsigne og frelse, var blinde og ubodfærdige.