Når de er kommet til tro på, at de døde virkelig vender tilbage for at have forbindelse med dem, får Satan dem, som gik uforberedt i graven, til at vise sig. De hævder at være lykkelige i himlen og endog at sidde inde med en ophøjet stilling der, og på den måde spredes den vildfarelse viden om, at der ikke gøres nogen forskel på de onde og de retfærdige. De falske gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarende ord og varsler, som viser sig at være rigtige. Når de så har skaffet sig tillid, fremkommer de med lærdomme, som direkte undergraver troen på Bibelen. Med en tilsyneladende dyb interesse for deres venners jordiske velfærd lister de de farligste vildfarelser ind i deres sind. Den kendsgerning, at de somme tider fortæller noget, der er sandt, og til tider er i stand til at forudsige kommende begivenheder, giver deres meddelelser en tilsyneladende troværdighed, og deres falske lære modtages af den store mængde lige så fuldt og fast, som om det var Bibelens helligste sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens blod regnes for noget vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og regner sig for lige med selve Skaberen. Således viderefører den store oprører under ny forklædning sin kamp imod Gud, den kamp der begyndte i himlen og i seks tusind år er blevet fortsat her på jorden.