Ved universitetet udmærkede Hus sig snart ved sin utrættelige flid og sine store fremskridt. Samtidig vandt han almindelig agtelse ved sit ulastelige levned og sin venlige, vindende opførsel. Han var en oprigtig romersk katolik og stræbte ihærdigt efter de åndelige velsignelser, som romerkirken foregav at kunne skænke. I anledning af et jubilæum gik han til skriftemål, betalte de sidste få skillinger, han ejede, og sluttede sig til optoget for at få del i den lovede syndsforladelse. Da han havde fuldendt sin uddannelse, blev han præst. Han opnåede hurtigt anseelse og blev snart knyttet til kongens hof. Han blev udnævnt til professor og blev senere rektor for det universitet, hvor han var uddannet. I løbet af nogle få år var den uanseelige fripladselev blevet sit lands stolthed, og hans navn var kendt i hele Europa.