De privilegier og velsignelser, som det jødiske folk havde erholdt gjennem tusende Aar, blev udfoldede for Jesu øjne. Herren havde gjort Zion til sin hellige bolig. Der havde profeterne taget seglet af sine ruller og udtalt sine advarsler. Der havde præsterne bevæget sine røgelsekar og daglig ført blod frem af slagtede lam, hvilket viste fremad til Guds lam. Der havde Jehovah boet i synlig herlighed ovenover naadestolen. Der hvilede foden af den hemmelighedsfulde stige, som forbandt himlen med jorden (1 Mos 28:12; Joh 1:51) - den stige, hvorpaa Guds engle steg op og steg ned, hvilken aabnede vejen til det allerhelligste for denne verden. Havde Jarsel som et folk brevaret sin forening med himlen, saa vilde Jerusalem være bleven staaende altid som Guds udvalgte hovedstad. (Jer 17:21-25) Men dette begunstigede folks historie var fuld af beretninger om frafald og oprør. De havde modstaaet himlens naade, misbrugt sine privilegier og ringeagtet sine anledninger.