Luthers lære faldt i god jord i Nederlandene, og alvorlige og tro mænd opstod og prædikede evangeliet. Menno Simeons kom fra en af Hollands provinser. han var opdragen i den katholske tro og ordineret til præst. Han var aldeles uvidende om bibelens lære, og han vilde ikke læse den af frygt for, at han derved skulde blive forført til kjætteri. Da han kom i tvivl angaaende læren om transubstantiationen, ansaa han det for en fristelse fra satan og søgte at drive den bort ved skriftemaal og bøn, men forgjæves. Han deltog i forskjellige adspredelser og forsøgte saaledes at bringe samvittighedens anklagende stemme til taushed, men til ingen nytte. Efter nogen tid læste han det nye testamente, og dette tilligemed Luthers skrifter bevirkede, at han antog den reformerte tro. Kort efter blev han i en nærliggende landsby vidne til, at en mand blev henrettet, fordi han var bleven døbt paany. Dette bragte ham til at ransage bibelen med hensyn til barnedaaben. Han kunde ikke finde noget bevis for den i skriften, men saa, at omvendelse og tro overalt blev fremstillet som betingelser for at modtage daaben.