Habakus, henrykket i et helligt syn, saa hans komme. "Gud kommer fra Theman, og den hellige fra Parans bjerg. Sela Hans Majestæt bedækker himlen, og af hans herlighed fyldes jorden; og en glans som lyset bryder frem." "Han træder frem og bringer jorden til at ryste, han ser til og bringer folkene til at skjælve, og de evige bjerge briste, de ældgamle høje synke; hans tog er som i fordums tid." Du "farer frem paa dine heste, paa dine vogne til frelse". "Bjerge se dig, de skjælve; vandstrømme styrter ned, afgrunden hæver sin røst, den opløfter sine hænder mod det høje. Sol og maane træder tilbage i deres bolig for lyset af dine pile, som farer frem, for glansen af dit spyds lyn." "Du er dragen ud til dit folkes frelse, til din salvedes frelse." (Hab. 3:3,4,6,8,10,11,13.)