Saa tidligt som i 1842 havde den anvisning, som profetien giver: at skrive synet og gjøre det "tydeligt paa tavlerne saa at den, som læser det, kan gjøre det i en fart", tilskyndt Charles Fitch til at berede et profetisk kort, som fremstillede synerne i Daniels bog og Aabenbaringen; og man ansaa det som en opfyldelse af den befaling, profeten gav, at dette kort blev udgivet. Men der var ingen, som paa den tid lagde mærke til, at der var en tøven i synets opfyldelse - en ventetid - fremstillet i samme profeti. Efter skuffelsen forekom dette skriftsted meget betydningsfuldt. "Thi endnu gaar synet paa den bestemte tid, og det taler om enden og lyver ikke; dersom det tøver, da bi efter det; thi det skal visselig komme, det skal ikke udeblive. . . . men den retfærdige skal leve ved sin tro."