Nu bereder satan sig til den sidste store kamp for at erholde herredømmet. Medens mørkets fyrste var berøvet sin magt og afskaaren fra sit bedrageri, var han elendig og nedstemt; men naar de ugudelige døde opstaa, og han ser den uhyre mængde, som er ved hans side, oplives hans haab, og han beslutter sig til ikke at give tabt i den store strid. Han vil samle alle de fortabtes hærskarer under sit banner og ved dem søge at udføre sine planer. De ugudelige er satans fanger. Jdet de har forkastet Kristus, har de antaget den oprørske leders overherredømme. De er rede til at antage hans forslag og at gjøre, hvad han befaler. Men han vedbliver med sin gamle list og fremstiller sig ikke som satan, men paastaar, at han er den fyrste, som er verdens retmæssige ejer, og hvis arv er bleven ham lovlig fravristet. Han fremstiller sig selv for sine bedragne undersaatter og forsikrer dem, at det er hans magt, som har ført dem ud af graven, og at han nu er i færd med at frelse dem fra det grusomste tyranni. Kristus er ikke nærværende, og satan gjør undergjerninger for at stadfæste sin paastand. Han gjør de svage stærk og opliver alle med sin egen aand og kraft. Han foreslaar at lede dem mod de helliges lejr og at indtage staden. Med satanisk glæde peger han paa de utallige millioner, som er bleven oprejste fra de døde og erklærer, at som deres leder kan han godt omstyrte staden og gjenvinde sin trone og sit rige.