Wiclef erholdt en god opdragelse, og for ham var Herrens frygt visdoms begyndelse. Han var bekjendt ved unversitet for sit iver og fromhed saa vel som for sin udmærkede forstand og dygtig som elev. Han blev oplært i den verdslige og gejstlige lov og søgte at gjøre sig bekjendt med enhver kundskabsgren. Under hans senere arbejde saa man tydelig frygterne af den undervisning, han saaledes erholdt i ungdommen. Paa denne tid som han kunde bruge aandens sværd, var han ogsaa bekjendt med universitets lærdom. Ved disse to ting vandt han alle partiers agtelse. Hans disciple saa med tilfredshed, atderes lærer var den første blandt sin tids doktorer og vise mænd. Herren fandt behag i at betro reformationsgjerningen til en mand, hvis forstandsevner vilde indgyde andre agtelse og ærbødighed for hans arbejde. Dette forhindrede menneskene fra at foragte ham og forebyggede, at sandhedens modstandere forsøgte at brunge hans sag i ondt rygte ved at latterliggjøre dens talsmænds uvidenhed.