Da den nyhed rygtes i Worms, at Luther skulde fremstilles for rigsdagen, vakte den almindelig bevægelse. Alexander, den pavelige gesant, til hvem denne sag var særlig betroet, blev forskrækket og forbitret. Han indsaa, at følgerne vilde blive fordærvelige for pavens sag. At undersøge en sag, som paven allerede havde udtalt sine fordømmelse over, vilde være at kaste foragt paa pavens overmyndighed. Desuden frygtede han for, at denne mands veltalenhed og kraftige beviser vilde vende mange af fyrsterne bort fra pavens sag. Derfor gjorde han alvorlige indvendinger til kejseren imod, at Luther skulde fremstilles i Worms. Han advarede, bad og troede, indtil kejseren gav efter og skrev til kurfyrsten, at dersom Luther ikke vilde tilbagekalde, saa skulde han blive i Wittenberg.