Sabbat og søndag var dyrebare stunder. Herren velsignede mig særlig med at tale søndag eftermiddag. Ved prædiknens afslutning blev der sendt en indbydelse til alle, der ønskede at være kristne, og alle som følte at de ikke havde nogen levende forbindelse med Gud, at gå op foran, så vi kan forene vore bønner med deres for syndstilgivelse, og for nåde til at modsætte sig fristelse. Dette var en ny erfaring for mange, men de tøvede ikke. Det virkede som om at hele forsamlingen stod op, og det bedste de kunne gøre var at blive siddende, og søge Herren sammen. Her udviste hele forsamlingen deres beslutsomhed for at bortlægge synd, og gå alvorligt i gang med at opsøge Gud. Efter bøn, blev ethundredeogfemten vidnesbyrd frembåret. Mange af disse viste en ægte erfaring med Guds ting.