Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 22. 184.     Fra side 184 i den engelske udgave.tilbage

Aftenmøder

Jeg talte fem gange i København. Selvom jeg var glad for at bringe sandheden til de få der kunne være i vore små mødelokaler, kunne jeg være glad for at ære min Mester, og frembære hans budskab til et større antal. Jeg er langt fra overbevist om at disse små og mørke sale var de bedste steder der kan fås, eller om budskabet i denne store by på trehundredeogtyve tusinde indbyggere kan gives i en kældersal som kun kan rumme to hundrede, og kun halvt så mange sæder, så at en større del af forsamlingen må stå. Når Gud sender vore brødre til hjælp, bør de anstrenge sig alvorligt, endog for nogle bekostninger, at bringe lys frem for folket. Dette budskab må gives til verden; men hvis vore brødre har brede idéer og planer, vil de ikke se så meget udrettet. Medens vi bør arbejde alvorligt for de fattigere klasser, skal vi ikke begrænse vort arbejde til dem, ej heller bør vore planer lægges så vi kun har denne klasse tilhørere. Der er brug for dygtige mennesker. Jo mere forstandige evner der tilføres arbejde, vil så længe talenterne indvies til Gud og helliggøres ved hans Ånd, des mere fuldkomment vil arbejdet være, og des højere vil de stå over for verden. Folk vil generelt afvise advarselsbudskabet; alligevel må der anstrenges for at bringe sandheden frem for position og uddannelse såvel de fattigere og analfabeter.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.