Vi gik ad en zizag-formet sti op ad bakkesiden, nogle gange blæste det ind og ud blandt klipperne så en bjergbæks linjeføring, nogle gange krydsede et lille stykke med korn som blev støttet af en stor stenmur og blev derved ikke vasket ned af bjergsiden, fulgte nogle gange disse store mures kant, som holdt bjergteresserne på plads, hvor der er små vingårde, græsgange, og kornmarker; vil det pludseligt vende og gå op ad klippetrin, til højere oppe. Nu og da kunne vi stoppe for at hvile, eller lade en højtideligt udseende fåre- og gedeflok gå forbi os, med en pige eller dreng der driver dem til små græsgange ovenfor.