Lige siden det var blevet forkyndt for slangen i Edens have: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes,“ havde Satan vidst, at han ikke ubetinget herskede over verden. Der fandtes i mennesker en virksom kraft, der modstod hans herredømme. Med intens interesse iagttog han de ofre, som Adam og hans sønner bragte. I disse ceremonier erkendte han et symbol på fællesskab mellem Himmelen og jorden. Han satte sig for at hindre dette fællesskab. Han bragte Gud i vanry og gav en falsk fortolkning af de ritualer, der pegede mod Frelseren. Mennesker blev ledt til at frygte Gud som en, der glædede sig over deres tilintetgørelse. De ofre, der skulle have åbenbaret hans kærlighed, blev kun bragt for at formilde hans vrede. Satan fremkaldte de onde lidenskaber i mennesker for at fastholde sit herredømme over dem. Da Guds skrevne ord blev givet, studerede Satan profetierne om Frelserens komme. Fra generation til generation arbejdede han på at forblinde folket over for disse profetier, for at de skulle forkaste Kristus ved hans komme.