Jesus helbreder på en sabbat
Da så Frelseren en, der var ramt af den allerstørste elendighed. Det var en mand, som i otte og tredive år havde været en hjælpeløs krøbling. Hans sygdom var i høj grad et resultat af hans egen synd og blev betragtet som en straf fra Gud. Alene og venneløs, med følelsen af at være lukket ude fra Guds nåde, havde denne syge levet lange år i elendighed. Mennesker, som havde medlidenhed med ham, plejede at bære ham til søjlegangene omkring det tidspunkt, hvor man regnede med, at vandet ville komme i oprør. Men i det mest fordelagtige øjeblik, havde han ingen til at hjælpe sig videre. Han havde set vandet skvulpe, men havde aldrig været i stand til at komme længere end til kanten af dammen. Andre, som var stærkere end han, sprang i før ham. Han kunne ikke klare sig mod denne hob, hvor alle egoistisk kæmpede for at komme først. Hans ihærdige anstrengelser for at nå dette ene mål, hans angst og de gentagne skuffelser var ved at slide hans sidste kræfter op.