I sin gerning som døber stod han som en frygtløs revser af synd, både hos høj og lav. Han havde vovet at konfrontere kong Herodes med en klar irettesættelse for hans synd. Han havde ikke regnet sit eget liv for dyrebart, hvis han kunne fuldføre det hverv, der var blevet ham tildelt. Og nu spejdede han fra sit fangehul efter løven af Judas stamme, der skulle nedbryde undertrykkerens hovmod og udfri de fattige og grædende. Men Jesus lod til at være tilfreds med at samle disciple omkring sig og helbrede og undervise folket. Han spiste ved toldernes bord, mens det romerske åg for hver dag hvilede tungere på Israel; mens kong Herodes og hans onde elskerinde gjorde, hvad de havde lyst til, og råbene fra de fattige og lidende steg op til himmelen.