De mirakler, han udførte på sabbatten, var alle til hjælp for lidende mennesker, men farisæerne havde forsøgt at få ham dømt som sabbatsbryder. De havde prøvet at ophidse herodianerne imod ham. De angav, at han søgte at oprette et rivaliserende kongedømme, og de drøftede sammen med dem, hvordan de kunne få ham tilintetgjort. For at ophidse romerne imod ham havde de angivet ham som én, der prøvede at undergrave deres myndighed. De havde benyttet sig af ethvert påskud for at forhindre ham i at påvirke folket. Men hidtil var deres planer mislykkedes. Menneskemængderne, der var vidne til hans barmhjertighedsgerninger og hørte hans rene, hellige lære, vidste, at det ikke var gerninger og ord fra en sabbatsbryder og gudsbespotter. Selv de tjenere, som farisæerne havde udsendt, var blevet så påvirket af hans ord, at de ikke kunne lægge hånd på ham. I desperation havde jøderne til sidst udsendt en forordning om, at enhver, der bekendte at tro på Jesus, skulle udelukkes fra synagogen.