Stræber efter høje pladser
Johannes, Zebedæus’ søn, havde været den ene af de første to disciple, der fulgte Jesus. Han og hans broder Jakob havde været blandt de første, der havde forladt alt for at tjene ham. De havde med glæde forladt både hjem og venner for at kunne være sammen med ham. De havde vandret med ham og talt med ham. De havde været sammen med ham i hjemmets uforstyrrethed og i de offentlige forsamlinger. Han havde beroliget deres frygt, udfriet dem fra farer, lindret deres smerter, trøstet dem i deres sorg, og med tålmodighed og mildhed havde han undervist dem, indtil deres hjerter syntes forbundet med hans, og i deres varme kærlighed higede de efter at være ham nærmest i hans rige. Hver gang, der var lejlighed til det, tog Johannes plads ved siden af Frelseren, og Jakob længtes efter at blive værdsat ved en tilsvarende tæt forbindelse med ham.