Kristus vendte sig mod disciplene og sagde: „Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! Og de skal føre mange vild.“ Der vil vise sig mange falske Messias’er, der hævder at kunne gøre mirakler og erklærer, at tiden for det jødiske folks udfrielse nu er kommet. De vil føre mange vild. Kristi ord gik i opfyldelse. I tiden mellem hans død og Jerusalems belejring viste der sig mange falske Messias’er. Men denne advarsel gælder også dem, der lever i verden i dag. De samme bedrag, der fandt sted forud for Jerusalems ødelæggelse, er blevet praktiseret gennem tiderne og vil blive praktiseret igen. |