På Kristi tid var disse lektioner mistet af syne. Mennesket ophørte næsten med at kunne se Gud i hans gerninger. Menneskehedens syndighed havde kastet et sort ligklæde over skabelsens virkelige ansigt; og i stedet for at manifestere Gud, blev Hans værker til en barriere der skjulte Gud. Mennesket ”ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen”. Således blev hedningenes ”tanker tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket.” Romerne 1,25. 21. Således var menneskenes lære blevet sat i stedet for Guds i Israel. Det var ikke kun naturens ting, men også offertjenesten og Skrifterne selv – alt kom for at åbenbare Gud – som blev så fordrejet at de snarere skjule Ham.