Kristi liv udmærkede sig ved ligefremhed og renhed. Det, som især skaffede ham nåde hos Gud og mennesker, var hans stille, ydmyge ånd, som var fri for al forfængelighed og stolthed. Som barn viste en mærkværdig sagtmodighed og elskelig karakter. Han var altid villig og rede til at tjene andre, altid hurtig til at lette sine forældres byrde. Han besad en tålmodighed, som intet kunne forstyrre, en sanddruhed, som aldrig svigtede. Selv om han altid var alvorlig og selvfornægtende, så var han dog alligevel munter. Han besad en jævn og fuldkommen karakter. Han viste sin tidlige alder, at han var begavet med overordentlig visdom, men han var alligevel barnlig og ligefrem. Sjælens og legemets kræfter udviklede sig gradvis med årene. Skriftens tavshed angående Jesu barndom og ungdom indeholder en vigtig lærdom. Kristus er vort eksempel i alt. jo mere stille og ubemærket livet i ungdommen glider hen - jo mere det er i harmoni med naturen og frit for modens fordringer - desto bedre kan man udvikle renhed, naturlig jævnhed og sandt moralsk værd.