Den store vildfarelse om den romerske kirke finder den kendsgerning at bibelen fortolkes i lyset af "fædrenes" meninger. Deres meninger betragtes som ufejlbarlige, og kirkens gejstligheder påstår at det er deres forret at få andre til at tro sådan som de gør, og bruge magt til at tvinge samvittigheden. Dem som ikke indvilger med dem, er erklærede kættere. Men Guds ord skal ikke fortolkes sådan. Det skal stå på sine egne evige værdier, og skal læses som Guds ord, og adlydes som Guds stemme, som erklærer hans vilje med folket. Begrænsede menneskers vilje og røst skal ikke fortolkes som Guds ord.