"I denne lange periode fandtes der næppe et slægtled af franskmænd, som ikke så evangeliets disciple flygte for forfølgerens umådelige raseri og medbringe den intelligens, den kunstfærdighed, den flid og den orden, hvorved de som regel udmærkede sig, og som blev til berigelse for de lande, hvor de fandt et fristed. I samme udstrækning som de gav andre lande disse gaver, berøvede de deres eget land dem. Hvis alt det, som nu blev drevet bort, havde fået lov til at forblive i Frankrig, hvis de landflygtiges flid og dygtighed i løbet af disse 300 år havde dyrket Frankrigs jord, hvad ville så være sket? Hvad om deres kunstneriske forstand havde forbedret Frankrigs varer, hvis deres skabende kraft og analytiske evner havde beriget Frankrigs litteratur og videnskab, og hvis deres visdom havde været ledetråd for Frankrigs politik. Dersom deres tapperhed havde udkæmpet Frankrigs krige, og hvis deres retfærdighed havde præget Frankrigs love, og hvis Bibelens religion havde styrket franskmændenes intelligens og ledet deres samvittighed, da ville denne tid have tjent til Frankrigs uvisnelige ære! Det ville have været et stort, rigt og lykkeligt land, et eksempel for alle nationer.