Når Kristus ophører med at gå i forbøn for os i den himmelske helligdom, udgydes den ublandede vrede, som skal drikkes af dem, der tilbeder dyret og dets billede. Åb. 14, 9. 10. De plager, som ramte Ægypten, da Gud ville befri Israel, lignede de endnu frygteligere og mere omfattende plager, som vil ramme verden lige før Guds folks befrielse. I sin beskrivelse af disse forfærdelige plager siger Åbenbaringens forfatter: "Da kom der ondartede og slemme bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede." Havet "blev til blod som af en død; og hvert levende væsen i havet døde," og "floderne og kildevældene blev til blod." Disse straffe er frygtelige, men Guds retfærdighed er uangribelig. Herrens engel udtaler: "Retfærdig er du, ... at du har fældet denne dom; fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent." Åb. 16, 2 - 6. Ved at dømme Guds folk til døden har de pådraget sig en lige så stor skyld, som hvis de havde udgydt deres blod med egne hænder. Kristus erklærede sin samtids jøder for skyldige i alle de drab på hellige mænd, som havde fundet sted siden Abels dage, for de var besjælet af den samme ånd og søgte at udrette det samme som disse profeters mordere.