Jlden havde ikke naaet til selve det hellige hus, da Titus kom til, og idet han betragtede dets uforlignelige herlighed, blev han dreven til at antrenge sig endnu en gang for at besvare det. Men lige for hans øjne kastede en soldat en tændt fakkel ind mellem dørens hængsler, og øjeblikkelig brød flammerne ud i helligdommen. Da ildens rødlige skin belyste de hellige afdelingers vægge, der glinsede af guld, belv soldaterne grebne af raseri. Fulde af lyst til plyndring og vrede over jødernes modstand, kunde de ikke længere styres. |