Wiclef ventede ikke andet, end at han maatte lide døden for sin oprigtighed. KJrken og staten forenede sig mod ham. Det syntes uundgaaeligt, at han om nogle faa maaneder vilde blive ført til baalet. Men hans mod var urokkeligt. "Hvorfor taler man om at søge en martyrkrone langt borte?" sagde han. "Prædik Kristi evangelium for stolte prælater, saa skal du snart blive en martyr. Skulde jeg leve og tie? . . . . Nej aldrig! Lad slaget falde; jeg venter paa det."