Han frafaldt sin .tidligere tilbagekaldelse og bad højtideligt om al måtte forsvare sig, inden han døde. Prælaterne frygtede for den virkning, hans ord kunne få, og krævede, at han blot skulle bekræfte eller benægte rigtigheden af de beskyldninger, som var blevet rettet imod ham. Hieronymus protesterede imod denne grusomme og uretfærdige behandling. "I har holdt mig indespærret i et rædselsfuldt' fængsel i 340 dage," sagde han, omgivet af snavs, uhumskheder og stank. Jeg har lidt mangel på det mest nødvendige. Derefter kalder I mig frem for jer og nægter at høre på mig, mens I I låner ører til mine dødsfjender. ... Dersom I virkelig er forstandige mænd, og dersom I er verdens lys, så vogt jer for at synde imod retfærdigheden. Jeg er kun et skrøbeligt menneske. Mit liv har kun ringe betydning, og når jeg formaner jer til ikke at afsige en uretfærdig dom, taler jeg mindre min egen sag end jeres." - Samme, vol. 2 p. 146. 147. |