De høje, massive bygninger, som havde kronet Moria bjerg, var i flammer. Søjler af ild og røg steg op fra templets taarne. Jdet den ildrøde flod rullede afsted og fortærede alt foran sig, flammede hele højens top som en vulkan. Et hjerteskjærende, rasende skrig af gamle og unge, præster og øverster blandedes med ildens torden, krigsmændenes raab og bragtet af de faldne bygninger, og bjergene syntes at give ekko deraf. Jldens forfærdelige skin oplyste det omliggende land, og folket forsamlede sig paa højene og betragtede scenen med forfærdelse. |