Den store strid 1890 kapitel 22. 350.     Fra side 406 i den engelske udgave.tilbage

opfyldte profetier.

Det var vel sandt, at de havde taget fejl med hensyn til den begivenhed, som skulde ske, men selv dette kunde ikke omstyrte deres tro paa Guds ord. Da Jonas gik igjennem Ninives gader og forkyndte, at staden skulde omstyrtes om 40 dage, fandt Herren behag i niniviternes anger og forlængede deres prøvetid, og dog bragte Jonas et budskab fra Gud, og Ninive blev prøvet i overensstemmelse med hans vilje. Adventisterne troede, at Gud paa lignende maade havde ledet dem til at forkynde budskabet om dommen. "Det har", sagde de, "prøvet alle hjerter, som hørte det, og vakt kjærlighed til Herrens aabenbarelse eller det har vakt had til hans komme, og dette had viser sig mere eller mindre, men Gud kjender ethvert hjerte. Det har draget en linje, saa at de, som vil ransage sine egne hjerter kan vide, paa hvilken side de vilde være bleven fundne, dersom Herren havde kommet paa den tid; enten de vilde have sagt: "Se denne er vor Gud, vi har forventet ham, og han vil frelse os"; eller om de vilde have raabt til klipper og bjerge, at de skulde falde over dem og skjule dem fra hans aasyn, som sidder paa troneen og fra lammets vrede. Saaledes tror vi, at Gud har forsøgt sit folk, han har prøvet deres tro, og set, om de vilde vige tilbage i prøvens stund fra den stilling, som det behagede ham at sætte ham i, og om de vilde give slip paa denne verden og forlade sig af hele sit hjerte paa Guds værk."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.